Det Ny Kammerkor

Det Ny Kammerkor består af ca. 40 passionerede sangere, der siden grundlæggelsen i år 2000 primært har arbejdet med a cappella-korsang på et højt kunstnerisk niveau.

Koret er et ambitiøst amatørkor, der arbejder med klassisk kormusik på tværs af epoker – fra renæssancens klangverden til helt aktuelle korværker.

De seneste år har koret også haft flere samarbejder med Aalborg Symfoniorkester og lavet en koncertrække med den norske komponist Østen Ore. I 2026 indleder koret et nyt samarbejde med Aarhus Symfoniorkester omkring Brahms’ Ein Deutsches Requiem. Herefter rejser koret til Færøerne for at give koncerter og besøge færøske kor.

Det Ny Kammerkor synger hvert år ca. 10 koncerter i både ind- og udland og har ved flere lejligheder vundet priser ved internationale konkurrencer.

Med en stærk fællesskabsfølelse og et højt musikalsk niveau søger koret hele tiden nye udfordringer og møder sit publikum med koncerter, der både engagerer og skaber efterklang.