Kontakt  
     
 
Er du interesseret i at booke Det Ny Kammerkor til en koncert?

Koret synger altid varierede koncerter med et bredt program der som oftest repræsenterer både kirkelig og verdslig musik. Undervejs introduceres satserne af dirigenten, hvilket er med til at skabe en god kontakt og forståelse mellem publikum og optrædende.

Honorar 10.000 kr. + evt. kørsel.

Send en mail til vores dirigent Anders Gaden anders@detnykammerkor.dk.
Husk at angive kontaktoplysninger samt ønsket koncerttidspunkt.
 
     
 
 
     
 
Kunne du have lyst til at blive en del af Det Ny Kammerkor?

Vi er et kor, der lægger vægt på en naturlig blanding af ambitionsniveau og hyggeligt samvær ud fra devisen, vi skal have det rart sammen for at lave god musik. Vi forventer af alle sangere, at de møder trofaste og forberedte op til prøverne, og at de bakker korets aktiviteter fuldt op.

For at blive medlem af koret skal du igennem en optagelsesprøve. Ved optagelsesprøven vil der udover dirigenten være et optagelsesudvalg på fire personer til stede, én fra hver stemmegruppe. Du skal synge en selvvalgt sang/salme med og uden klaverakkompagnement, nogle skalaer, en prima vista sang med klaverakkompagnement samt en kvartetsang som du skal selvindstudere.
Satsen kan hentes her:
Download pdf af ’If ye love me’

Optagelsesprøven afholdes umiddelbart efter en korprøve, og du får med det samme besked, om du er optaget eller ej.

Send en mail til vores dirigent Anders Gaden, anders@detnykammerkor.dk og hør nærmere.